Nyt værk fra PAX til museet

30. januar 2017 | Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen: Interiør fra PAX, 1955. Tusch og akvarel.

En fin, lille tuschtegning fra 1955 giver indblik i, hvor PAX-samlingen på Johannes Larsen Museet kommer fra.

Johannes Larsen Museet har netop erhvervet denne tuschtegning med akvarel af ægteparret Tulle og Nan Due Nielsens stue i Strandpavillon PAX ved Sydstranden i Kerteminde. Tegningen er udført af deres gode ven Johannes Larsen i 1955, da han var 87 år gammel! Værket viser meget overbevisende og livagtigt stuens interiør. Det er endda muligt at genkende flere af de billeder, der hænger på væggen, og flere er allerede i museets samling. Museet ejer også i forvejen et stort oliemaleri fra stuen i PAX, ligeledes fra 1955. Her ses stuen fra samme vinkel, men omkring bordet sidder kortspillere, heraf værkets titel: Kortspillerne. 

Tulle og Nan havde en stor kunstsamling, som de i 1986 skænkede til det dengang helt nyåbnede Johannes Larsen Museet. Det er derfor en stor glæde for museet at indlemme dette værk i samlingen, hvor det først og fremmest skal fremvises i det rum, der er helliget værker fra Tulle og Nans hjem – den såkaldte PAX-samling. Værket er pt. udstillet i PAX-rummet på et staffeli – lige over for netop Kortspillerne.

Nyheder

Fuglekunst kan også være ballet
14. august 2019
Johannes Larsen Museet

Elever fra Den Kgl. Balletskole opfører Svanens Død og Svanernes Dans i anledning af FUGL 2019.

Retur til debut-byen Kerteminde
5. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Allerede som 25-årig fik Peter Brandes sin første separatudstilling. Stedet var Kerteminde, hvor han nu - 50 år efter - kan fejre sit 75 års jubilæum med en stor og anmelderrost udstilling.

Myterne er rygraden i vores kultur
25. juni 2019
Johannes Larsen Museet

Peter Brandes trækker på både egyptiske, græske, kristne og nordiske myter i sin store, aktuelle udstilling på Johanne Larsen Museet.

International trækfugledag
2. maj 2019
Johannes Larsen Museet

Oplev trækfugle i naturen og på kunstmuseet på Den Internationale Trækfugledag den 11. maj, der for første gang ihukommes på Fyn.