Masser af Johannes Larsen til Kirsebærfestival i Kerteminde

18. juli 2017 | Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen er en central skikkelse, når Kirsebærfestivalen fejrer sommeren og kirsebærrene med et overflødighedshorn af musik, kunst, delikatesser og oplevelser.

Når Kirsebærfestivalen løber af stablen i Kerteminde i weekenden den 21. til 23. juli 2017, vil der være ekstra meget fokus på Johannes Larsen, der i år kan fejre sin 150 års fødseldag. Fødselaren kan opleves "i levende live" i byen, på Toldboden er der "byvandringer" i Kerteminde anno 1867 (Larsens fødeår), der er byvandringer i følgeskab med barnebarnet Ane Talbot og på Johannes Larsen Museet er der åbent hus hele søndagen - med champagne og kirsebærkransekage.

Mød Johannes Larsen i Kertemindes gade

Under Kirsebærfestivalen fra fredag d. 21. til søndag d. 23. juli kan man møde Johannes Larsen i Kertemindes gader med pibe og staffeli i færd med endnu engang af forevige sin smukke by. Det er den lokale kunstner Ole Vedby, som påtager sig rollen som den gamle maler.

Rylen ankommer med årets kirsebærhøst

Kirsebærfestivalens højdepunkt er, når museumsskibet Rylen - ja, selvsamme skib, som Johannes Larsen rejste riget rundt i i 1920'erne - lægger til i Kerteminde Havn ladet med kirsebær. Vær med fredag den 21. juli kl. 14 i Renæssancehavnen i Kerteminde.

"Byvandring" i Kerteminde anno 1867

I forbindelse med Kirsebærfestivalen arrangeres der en særlig "byvandring" - nemlig en rundvisning på Toldbodens udstilling "En hilsen til Larsen", der handler om Kerteminde anno 1867 - Johannes Larsens fødeår. Det er lørdag den 22. og søndag den 23. juli kl. 12. Læs mere.

Kerteminde i Larsens fodspor

Oplev Johannes Larsens Kerteminde - fra hans fødehjem til hans grav - i følgeskab med museumsinspektøren og Johannes Larsens barnebarn, Ane Talbot. Lørdag den 22. og søndag den 23. kl. 10-12. Læs mere.

Åbent hus: Johannes Larsen 150 år

Under Kirsebærfestivalen vil man kunne møde selveste Johannes Larsen (alias kunstner Ole Vedby), som endnu engang maler de smukke gadepartier i byen. I år kan han fejre sin 150 års fødselsdag, og derfor holder Johannes Larsen Museet åbent hus søndag den 23. juli og inviterer på champagne og kirsebærkransekage. Læs mere.

Der tegner sig en fantastisk weekend i Kerteminde den 21.-23. juli. Læs mere om Kirsebærfestivalen her.

Nyheder

Publikum er tilbage
2. juni 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museets gæster har glædet sig til atter at kunne besøge Møllebakken. Og det har de i den grad gjort efter genåbningen af museet.

Johannes Larsen Museet genåbner 26. maj
8. maj 2020
Johannes Larsen Museet

Efter regeringens udmelding af dags dato glæder vi os til snart at kunne åbne Johannes Larsen Museet igen.

Nyt Syberg-værk til samlingen
5. maj 2020
Johannes Larsen Museet

En fornem testamentarisk gave har givet mulighed for indkøb af Fritz Sybergs værk "Sildebåde ved kajen i Kerteminde" fra 1907.

Larsens lærke fejrer Befrielsen
4. maj 2020
Johannes Larsen Museet

I en ny plakat, der snart vil kunne opleves udvalgte steder, er Johannes Larsens lærke blevet et frihedssymbol for Danmarks Befrielse i 1945.