Masser af aktiviteter for familier på Larsen-museet sommeren over

13. juni 2017 | Johannes Larsen Museet

Vi har altid aktiviteter for børn. Men denne sommer har vi givet den fuld gas og lavet et program, der er spækket med aktiviteter hele sommeren. 

I sommerferieugerne 26-32 kan man komme på sanserundvisning med Johannes Larsen (onsdage), man kan pynte en potte og plante et frø (torsdage), og man kan male landskabsbilleder ved staffeli i haven (tirsdage). Alle disse aktiviteter er bemandede.

Man kan også besøge Birgittes Ekspeditionstelt, hvor Gæsternes Væg indbyder til at dele en haveoplevelse, og man kan slænge sig i FatBoys og lytte til havens lyde eller sætte sig ved bordet og designe sin egen have med de mange lækre materialer, der ligger til fri afbenyttelse. Derudover kan nævnes tangtur, yoga, familieværksteder og familierundvisninger, som vi også glæder os til.

Vi har lavet en folder, der giver lidt overblik. Print den, og hæng den op på din opslagstavle, eller tjek vores kalender, hvor du også kan se alt, hvad der sker for voksne. For det er heller ikke så lidt. 

Download folder print og fold selv eller hent én i museumsbutikken :).

 

Se aktiviteterne i vores kalender: 

Sommerferieaktiviteter
Tirsdage, onsdage og torsdage i uge 26-32

Familierundvisning
Sidste søndag i hver måned

Kunstskattejagt
Hele 2017

Besøg Ekspeditionsteltet
Indtil 27. august 2017 

Familieværksted: Båltrolde og hekse
Søndag den 25. juni kl. 11-15

Familieværksted: Dekorer en potte og plant et træ
Søndag den 30. juli kl. 11-15

Familieværksted: Fugledrager
Søndag den 27. august kl. 11-15

Yoga for alle
Tirsdag i uge 25, 26, 27 og 31, 32, 33 kl. 15.30 (pris inkl. en lille forfriskning: 95 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 18 år. Husk tilmelding, begrænsede pladser)

Tangtur
Torsdage fra 6. juli - 10. august 2017 (børn 50 kr., voksne 100 kr. husk tilmelding)

 

Nyheder

Friske fuglekasser til Larsens fugle
23. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Vores trofaste, frivillige fuglelsker, Mogens Salling, har brugt de sidste uger på at gennemgå og rense og renovere alle samtlige fuglekasser i Larsens have.

Efterlysning: Værker af Christine Swane søges
19. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Ejer du et værk af Christine Swane (1876-1960), vil vi meget gerne høre fra dig. Vi efterlyser værker til vores store sommerudstilling GRØN - modernisten Christine Swane

Den Fynske Kulturarvsekspedition
8. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Ole Lejbach og Jens Blendstrup har endnu engang besøgt Fyn

Vinterferie 2018
6. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Måske bliver det indevejr i vinterferien – det satser vi en lille smule på på Johannes Larsen Museet. Vi sørger nemlig for, at der er noget at lave inde i varmen hos os.