Konkurrence: Hvad er en vidunderlig verden?

29. juni 2017 | Johannes Larsen Museet

Fynske skolebørn på mellemtrinnet får nu chancen for at vinde en overnatning på museet og muligheden for at udstille på Johannes Larsen Museet. 

I forbindelse med museets sidste jubilæumsudstilling, En vidunderlig verden, i anledning af 150-året for Johannes Larsen, sætter vi fokus på Larsens betydning i dag. Vi har derfor inviteret omkring 85 vidt forskellige bidragydere til udstillingen, der åbner 2. december 2017.

En særlig invitation er sendt ud til de fynske skoler (4.-6. klasse), og den vindende skole får altså lov til at realisere deres udstillingsidé på museet, godt hjulpet på vej af museets udstillingsmedarbejdere. De inviterede skoler får også tilbud om at besøge museet forud for udarbejdelsen af deres forslag, og uden beregning få en instroduktion til stedet.

Konkurrencen lyder: Vind en Overnatning på museet! Hvordan ser en vidunderlig verden ud for dig og din klasse? Indtag Larsens verden og skab din egen!

Den klasse, der sender det mest kreative, idérige og flottest udførte bidrag ind til konkurrencen vinder en overnatning i ekspeditionsteltet i Larsens have, en udstilling i Længen og en festlig fernisering for familie og venner. 

Vi glæder os!

 

Skal din klasse være med?

Kontakt formidler Birgitte Kjøller på bkj@ostfynsmuseer.dk

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder

Fuglekunst kan også være ballet
14. august 2019
Johannes Larsen Museet

Elever fra Den Kgl. Balletskole opfører Svanens Død og Svanernes Dans i anledning af FUGL 2019.

Retur til debut-byen Kerteminde
5. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Allerede som 25-årig fik Peter Brandes sin første separatudstilling. Stedet var Kerteminde, hvor han nu - 50 år efter - kan fejre sit 75 års jubilæum med en stor og anmelderrost udstilling.

Myterne er rygraden i vores kultur
25. juni 2019
Johannes Larsen Museet

Peter Brandes trækker på både egyptiske, græske, kristne og nordiske myter i sin store, aktuelle udstilling på Johanne Larsen Museet.

International trækfugledag
2. maj 2019
Johannes Larsen Museet

Oplev trækfugle i naturen og på kunstmuseet på Den Internationale Trækfugledag den 11. maj, der for første gang ihukommes på Fyn.