Hyggelig vinterferie på Johannes Larsen Museet

09. februar 2017 | Johannes Larsen Museet

Vi byder på en bred palette af aktiviteter for hele familien i vinterferien. Vær med til at sætte fuglen i centrum, når vi finder trykpressen frem og traditionen tro laver collografi i vinterferien. Eller prøv vores nye kunstskattejagt for børnefamilier, hvor I kan hjælpe os med at finde forsvundne kunstværker. 

I kan også gå på jagt i udstillingen Blik på Island på egen hånd med blyant og papir, ligesom I kan arbejde i det åbne værksted i forbindelse med udstillingen. Her kan I male på sten, deltage i et fællesværk og være med i en månedlig konkurrence. 

Vil I vide mere om vores museum og vores udstillinger, er der omvisninger for børn og familier tirsdag, onsdag og torsdag i ferien. Her er der plads til undren og spørgen. 

Vil man lidt dybere i stoffet, er der selvfølgelig også guidede ture for voksne i Villa, Værksted og i udstillingen Blik på Island. 

Til sidst har vi åbnet en lille ny udstilling, hvor vi stiller spørgsmålet: Hvad er en rigtig familie. Vi viser kunstneren Gillian Wearings bud på 25 familier, og så viser vi din! Tag et billede af jeres familie med det opstillede polaroid-kamera, og bliv en del af udstillingen.

Det hele foregår i uge 7.

Tjek vores kalender for dage og tidspunkter for vores mange aktiviteter.

Vi glæder os til at byde alle velkommen til nogle hyggeligt dage. 

Nyheder

Vi efterlyser historier om Svanemøllen
11. august 2017
Johannes Larsen Museet

Til en ny bog om Svanemøllen har museet brug for ny viden, billeder og genstande.

Nye Syberg-værker i samlingen
7. august 2017
Johannes Larsen Museet

Museet har netop modtaget en række malerier i tidsubegrænset lån.

Smagsprøver fra Larsens have
27. juli 2017
Johannes Larsen Museet

Lækre smagsprøver fra køkkenhaven

1000 gæster til Åbent Hus
25. juli 2017
Johannes Larsen Museet

Flot besøgstal trods regnvejr