Rejs med til Island

08. november 2016 | Johannes Larsen Museet

Til december åbner Johannes Larsen Museet en udstilling med fokus på Island. Men hvis du har lyst, kan du også komme med på en rejse til sagaøen.

Sagaøen Island er naturkræfternes og kontrasternes land, med en storslået natur. Her rejste maleren Johannes Larsen i somrene 1927 og 1930 rundt til sagastederne for at tegne landskaberne. Tegningerne blev brugt i den pragtudgave med de Islandske Sagaer, der udkom i 1930-32 i Danmark.

Larsen-tegning fra IslandI 2017 fejrer Johannes Larsen Museet 150 året for malerens fødsel. I 2017 er det endvidere 90 år siden, Johannes Larsen foretog den første sagarejse. I den anledning arrangeres der en sommerrejse til Island 17. juni – 24. juni 2017 i Johannes Larsens spor. Ud over besøg på de historiske steder byder turen på smukke naturoplevelser: Gletsjere, lavamarker, vandfald, rivende floder, fugle, blomster og øjeblikke med inderlig stilhed. Vi skal de tre første dage bo midt i området, hvor Njals saga foregår i Sydisland, de næste 2 dage skal vi bo ved den smukke Hvalfjord i Vestisland. De sidste 2 overnatninger er i Reykjavík. Turen ledes af Sigurlín Sveinbjarnardóttir og Vibeke Nørgård Nielsen, der har skrevet bogen Sagafærden – Island oplevet af Johannes Larsen. Sigurlín Sveinbjarnardóttir har i 2015 oversat bogen til islandsk.

Rejsen arrangeres i samarbejde med Foreningen NORDEN, Kerteminde-Munkebo og Johannes Larsen Museet af Vibeke Nørgaard Nielsen.

Se rejseprogram

Se praktisk information om rejsen

Henvendelse for nærmere oplysninger og tilmelding:

Vibeke Nørgaard Nielsen. E-mail: vibe.nn@fibermail.dk Tlf.: 75671325 - Mobil: 61513085

Foreningen Norden er medlem af rejsegarantifonden.

NB: Rejsen er fuldbooket.

Nyheder

Læs Fynboernes private breve og dagbøger
20. november 2017
Johannes Larsen Museet

Tusindvis af private breve til og fra Fynbomalerne og deres kreds bliver nu tilgængelige for offentligheden.

Vi roder, bygger og konserverer
20. november 2017
Johannes Larsen Museet

Der er nye tider og vidunderlige verdener i luften på Johannes Larsen Museet.

Ladbytapetet forlænges
9. november 2017
Johannes Larsen Museet

Det smukke Ladbytapet bliver lidt længere på museet.

Festen fortsætter i Larsens atelier
7. november 2017
Johannes Larsen Museet

Vi fortsætter "Den store fest" med smukke juleborde i Larsens atelier.