Der graves på Møllebakken...
17. marts 2016 | Johannes Larsen Museet
...og det er ikke efter arkæologiske skatte, som hos vores kolleger på Vikingemuseet Ladby, der netop har modtaget et nyt stykke Danmarkshistorie.
Nej. Vi graver også lidt i historien, men det er en helt anden. Nemlig Alhed og Johannes Larsens køkkenhave. Parret havde en flot anlagt køkkenhave, hvor de dyrkede eksotiske afgrøder som hvidløg og blå kartofler, men også mere almindelige grøntsager og blomster.
Vi er netop gået i gang med at genetablere køkkenhaven og det betyder en periode med gravearbejde og store maskiner på Møllebakken.
Det roder, vi beklager, men det bliver rigtig godt.
”Køkkenhaven får mange funktioner på museet. Udover at give området omkring Svanemøllen et løft, ønsker vi også at skabe aktiviteter i området omkring møllen og gøre det til en aktiv og levende del af museumsoplevelsen”, fortæller afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen og fortsætter:
Køkkenhaven er tegnet af Alex E. Christensen, der er bygningsforvalter på museet, og den bliver genskabt ud fra luftfotos af haven og fortællinger fra Alhed og Johannes Larsens børnebørn om, hvad der blev dyrket i haven.
Læs mere om projektet her.