Smukke stole til Vingen

26. juni 2015 | Johannes Larsen Museet

Nye stole til vingen

Johannes Larsen Museet har foranledigt af en flot donation fra EH Invest 2014 netop erhvervet i alt 120 smukke stole. Med disse mange nye stole, kan vi fremover afholde vores populære foredrag og koncerter, uden at skulle leje stole udefra.

De indkøbte stole er Arne Jacobsens klassiske Syv´er produceret af Fritz Hansen. Modellen er sort ask, og træets årer giver stolene en flot struktur. Stolene bidrager aktivt til stedets æstetik og spiller rigtig godt sammen med de lyse omgivelser, de mørke bænke og de – lige for tiden – store og mørke værker af Thomas Kluge.

Stolene er netop taget i brug til et foredrag afholdt af kunstneren Thomas Kluge i den aktuelle særudstilling på Johannes Larsen Museet ”Thomas Kluge – Gud, konge og fædreland”. Det vedhæftede foto er fra denne udstilling.

Næste større arrangement, hvor alle stolene vil gøre stor nytte, er Kammermusikfestivalen, som løber af stablen 6.-8. august, hvor der er præcis 120 pladser. Vil du have en plads - så book billet her.

Nyheder

Vi efterlyser historier om Svanemøllen
11. august 2017
Johannes Larsen Museet

Til en ny bog om Svanemøllen har museet brug for ny viden, billeder og genstande.

Nye Syberg-værker i samlingen
7. august 2017
Johannes Larsen Museet

Museet har netop modtaget en række malerier i tidsubegrænset lån.

Smagsprøver fra Larsens have
27. juli 2017
Johannes Larsen Museet

Lækre smagsprøver fra køkkenhaven

1000 gæster til Åbent Hus
25. juli 2017
Johannes Larsen Museet

Flot besøgstal trods regnvejr