Selvportræt af Fritz Syberg

12. februar 2015 | Johannes Larsen Museet

Et selvportræt af den på det tidspunk 66-årige Fritz Syberg (1862-1939) indgår nu i museets samling. Maleriet er købt på Lauritz.com og hænger fremover i Sybergrummet i Samlingen.

Kunstneren har portrætteret sig selv i skjorte og slips, med sin alders autoritet og livserfaring. Det er usædvanligt for den tid at se en mand af en vis status gengivet uden jakke, og derfor giver det følelsen af, at det er privatpersonen Fritz Syberg, vi møder her - en tænksom, følsom og måske lidt melankolsk herre. Syberg fremstår indadvendt og fjern i blikket, som tænker han koncentreret over noget. Og eftersom kunstneren sandsynligvis under arbejdet med maleriet må have betragtet sig selv i et spejl, er det interessant at hans øjne ikke direkte er rettet mod beskueren – formodentlig er der tale om et bevidst valg.

Fritz Syberg lavede livet igennem flere selvportrætter. De afspejler både kunstnerisk set og hvad angår de træk, som Syberg fremhæver ved sig selv, den udvikling som han gennemgår. Dette værk er fra 1928, en periode hvor Syberg er tydeligt inspireret af de nyere strømninger i fransk billedkunst med brede penselstrøg og mange farver, der modellerer figuren i lys og skygge. Det giver en tydelig begejstret brug af farver, lys og lethed, og igennem farvelagene kanaliseres en accept mellem maleren og hans selvportræt.

Nyheder

Berømte Islandstegninger kommer på museum
18. maj 2017
Johannes Larsen Museet

50 af Johannes Larsens tegninger fra Island indlemmes nu i Johannes Larsen Museets samling i Kerteminde. Men først skal de udstilles på Island.

Så springer guldæblet!
5. maj 2017
Johannes Larsen Museet

Nu har også Larsen langt om længe også fået sit eget guldæble.

Seks stjerner til Haven ved Havet
1. maj 2017
Johannes Larsen Museet

Stjerneregn over Haven ved Havet i anmeldelse fra Fyens Stiftidende

Kulturskibet afholdt forårskoncert på Johannes Larsen Museet
26. april 2017
Johannes Larsen Museet

Musikskoleelever gav forårskoncert