ARTMix - digital billedanalyse

Sted: Johannes Larsen Museet

Træd ind i rollen som kunstner og oplev, hvad der sker, når man ændrer et maleri. Leg med perspektiv, farver, horisontlinje og meget mere. I ARTMix skruer vi op for kulørerne, blander figurerne og vender det hele på hovedet.

I ARTMix kan du eksperimentere med kendte kunstværker fra Johannes Larsen Museet, Faaborg Museum og BRANDTS.

ARTMix er et intuitivt og interaktivt mash-up værktøj, som giver dig mulighed for at udforske og modificere værker af kendte kunstnere og opleve, hvordan selv små ændringer i farver, komposition, perspektiv og beskæring kan påvirke et kunstværks udtryk radikalt.

ARTMix er en app udviklet til android-tablets og iPads. Den kan downloades gratis fra Google Play og AppStore. Download til din egen tablet og giv fire af Johannes Larsen Museets værker en make-over.

 

ARTMix-forløb på Johannes Larsen Museet

På Johannes Larsen Museet tilbyder vi et undervisningsforløb på museet, hvor der arbejdes med ARTMix sammen med museets formidler. Projektet er primært udviklet til 7.-10. klasser i fagene dansk og billedkunst.

Museet har tablets til rådighed. Varighed 1 time. Pris 550 kr. 

Book her: tlf. 65 32 11 77 eller johanneslarsenmuseet@ostfynsmuseer.dk.

 

ARTMix på egen hånd

Projektet er primært udviklet til 7.-10. klasser i fagene dansk og billedkunst. Undervisningsmaterialet egner sig også til historie og samfundsfag samt til brug på ungdomsuddannelserne.

Download undervisningsmateriale

 

Prøv ARTMix på computeren

ARTMix kan også afprøves i en webversion på computeren. Klik her.

 

ICE: Interactive Culture Explorers

ARTNix er en del af projektet ICE under Kulturregion Fyn og støttet af Kulturministeriet.

ICE - Interactive Culture Explorers - er nyskabende digitale kulturoplevelser til børn og unge skabt i et unikt samarbejde mellem kulturinstitutioner og skoler.
ICE viser gennem seks formidlingsprojekter skoler og museer veje til nye digitale læringsformer, som er tilpasset de måder, unge bruger medieplatforme på i dag.

Projekterne henvender sig primært til skoleklasser, men også familier, der besøger museerne og kulturinstitutioner, kan få gavn af de nye værktøjer. Projekterne er tænkt direkte ind i trinmålene for de forskellige klassetrin.

ICE-logo

Kulturregion Fyn har været facilitator for ICE og har sammen med Kulturministeriet finansieret projektet. Asta Wellejus fra Die Asta Experience, der arbejder med digitale kulturformater og interaktiv læring, har stået for proces, udvikling og produktion af projekterne i et samarbejde med ni fynske kulturinstitutioner: Johannes Larsen MuseetBrandtsFaaborg MuseumForsorgsmuseetOdense CentralbibliotekOdense SymfoniorkesterUngdomshuset OdenseVikingemuseet Ladby og Øhavsmuseet.

Øvrige involverede:

Søren Robert Lund Arkitekter
Kanako 
KnapNok Games 
PortaPlay 

Læs mere om   ICE - Interactive Culture Explorers her.

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her
Book et forløb

Et besøg på et museum giver nogle alternative rammer for undervisningen, som fremmer indlæringen.

 

Book her